skab inspiration og handlekraft

Oplæg og foredrag

Vi har ry for at være inspirerende oplægsholdere, der kan sætte scenen, forstå nuancerne og skabe fornyet engagement og begejstring. Vi bliver ofte inviteret til at tale om bl.a. ledelse, velfærdsudvikling, kerneopgaven, sundhed og samarbejde på tværs af sektorer i både ind- og udland. Nedenfor er tre konkrete eksempler på oplæg vi har holdt for nyligt.

 
Du kan ikke lykkes alene - Region Midtjylland

Du kan ikke lykkes alene – Region Midtjylland

Du kan ikke lykkes alene. Det er den grundlæggende erkendelse, som stadig flere offentlige ledere, og deres organisationer, gør sig. Borgernes liv tager ikke hensyn til de kasser, vi har opbygget systemet i, og derfor er vi nødt til at udvikle nye samarbejder og partnerskaber for at skabe bedre læring, bedre trivsel, øget sundhed m.m. Oplægget satte fokus på hvad det kræver af ledere i og omkring den offentlige sektor, hvis det skal lykkes.

 
Strategi og kerneopgave - Danske centralbiblioteker

Strategi og kerneopgave – Danske Centralbiblioteker

Medarbejderne er en helt afgørende ressource i arbejdet med strategi – både når det gælder udvikling, og når det gælder arbejdet med at få strategien til at blive til virkelighed tæt på og sammen med borgerne. Til stadighed bliver strategi dog set som et ledelsesanliggende, der formuleres i lukkede lokaler – af ledere og for ledere. Det er helt sikkert en af årsagerne til, at op imod 70 pct. af alle strategier ikke lykkes tilfredsstillende. Oplægget satte fokus på koblingen mellem strategi og kerneopgave – og medarbejderens rolle i strategiarbejdet.

 
Fremtidens borgerservice - Ballerup Kommune

Fremtidens borgerservice – Ballerup Kommune

Relationen mellem borgere og kommune er under forandring. Det har stor betydning – også for den måde vi tænker borgerservice på. Det handler i stigende grad om at understøtte borgerne i deres liv mere end at være systemets vogter. Det handler ikke bare om at flytte skranken et nyt sted hen eller indføre ny teknologi, men også om en helt anden forståelse af opgaven.

 
Mangler du et oplæg til dit arrangement?

Mangler du et oplæg til dit arrangement?

Hvis du er i gang med at planlægge et arrangement og har brug for en dygtig oplægsholder, så er du velkommen til at kontakte os. Vi har erfaring med alle de store velfærdsområder og er skarpe på udviklingen i velfærden – og hvis det viser sig, at vi ikke er de rigtige til jeres arrangement, så kender vi sikkert én der er det.