skab engagement og deltagelse

Møder og konferencer

BETA har mange års erfaring med at designe, udvikle og moderere events i alle størrelser og udformninger. Fra det interne strategiseminar eller den årlige personaledag til store, internationale konferencer – og ofte i utraditionelle rammer. Den erfaring trækker vi på, når vi skal udvikle events, der matcher netop jeres formål, behov og målgruppe.

Vi ved, at det mest afgørende parameter, for hvordan deltagerne oplever et arrangement er, hvorvidt de oplever at kunne være en god version af dem selv. Derfor er det vigtigt at møder og konferencer tager udgangspunkt i deltagernes ønsker og behov - og inviterer dem til at bidrage undervejs.

Vores favorit arbejdsredskab er drejebøger, hvor der er tænkt over den mindste detalje i et givent arrangement, og alle elementer er planlagt ned på minuttal – ikke mindst fordi det giver os et stærkt grundlag at afvige fra på dagen.

Det handler om en balance mellem minutiøs planlægning og forberedelse på den ene side og intuition og fingerspidsfornemmelse på den anden. Ligeså vigtig er en balance mellem seriøsitet og alvor og en erkendelse af, at det ofte er i noget så banalt som god stemning, et godt grin og følelsen af at være en del af noget fedt, at nøglen til at skabe et godt arrangement ligger. 

 

Oplægsholder

Vi har ry for at være inspirerende oplægsholdere, der kan sætte scenen, forstå nuancerne og skabe fornyet engagement og begejstring. Vi bliver ofte inviteret til at tale om ledelse, velfærdsudvikling, kerneopgaven, sundhed og samarbejde på tværs af sektorer. Og så kender vi mange andre gode oplægsholdere, som vi gerne anbefaler.

 

Moderator

På baggrund af materiale fra jer og et fælles forberedelsesmøde kan vi varetage en professionel afvikling af jeres arrangement. Vi modererer med udgangspunkt i konkret viden om dagens temaer og lægger vægt på at sikre deltagernes involvering og engagement.

 

Sparringspartner

Vi kan hjælpe jer med at udvikle og planlægge et event, der matcher jeres formål, behov og målgruppe. Det kan være, at I har brug for hjælp til at udvikle programmet, identificere oplægsholdere eller skrive drejebogen. Vi lægger vægt på at skabe en god stemning, på afvekslende formater og på at hjælpe deltagerne til at være en god version af dem selv.

 

Noget helt fjerde?

Har du et helt fjerde behov – eller blot behov for nogle at spille bold med i udviklingen af et vigtigt arrangement – så er du meget velkommen til at kontakte os. Vi har prøvet lidt af hvert, og hvis vi ikke kan hjælpe, så kender vi sikkert nogle, der kan.